Artikler: 1.Tematisering og design af en interviewundersøgelse 2. Videnskabteoretiske retninger...
1. Interviewforskiningens syv stadier
1.1. Tematisering
1.1.1. Formålet med undersøgelse - beskriv emnet
1.1.1.1. Hvad, hvorfor og hvordan - i denne rækkefølge
1.2. Design
1.2.1. Alle syv undersøgelsesstadier tages i betragtning
1.3. Interview
1.3.1. Interviewguide og etik
1.3.1.1. struktureret interview
1.3.1.2. semi struktureret interview
1.3.1.3. Fokusgruppe interview
1.3.1.4. det ustrukturerede interview
1.4. transskribering
1.4.1. Fra mundtlig tale til skreven tekst
1.4.1.1. forberedelse til analyse
1.5. Analyse
1.5.1. Analysemetoder
1.5.1.1. analysemetode findes på baggrund af formål og emne
1.6. Verificering
1.6.1. generaliserbarheden, reliabiliteten, validiteten
1.6.1.1. Reliabilitet = er resultaterne konsistente
1.6.1.2. Generaliserbarheden = kan de samme resultater opnåes
1.6.1.2.1. Kritiseres ofte fordi den ikke kan generaliseres pga. af få testpersoner
1.6.1.3. Validiteten = undersøger vi det, vi vil undersøge
1.7. Rapportering
1.7.1. Kommuniker resultater til et læseligt produkt
1.7.1.1. Husk videnskabelige kriterier og etiske aspekter
2. Case studier
2.1. udvikle viden om en bestemt person eller institution, illustrere generelle fænomener
3. observationer
3.1. feltundersøgelser
3.1.1. undersøge menneskers adfærd og interaktion i deres miljø
3.2. Deltagerobservation
3.2.1. implicitte meninger og tavse forståelser
3.2.1.1. supplere med uformelle interview
4. Interviewenes muligheder
4.1. Pilotinterview
4.1.1. udformning af spørgeskemaer
4.1.2. Baggrundsmateriale
4.2. posteksperimentelle interviewformer
4.2.1. forsøgspersoner udspørges om deres forståelse af forsøgsdesignet
4.3. Hjælpemetode
4.3.1. etnografiske undersøgelser
4.3.2. Deltagerobservationsundersøgelser
4.4. Hovedformålet med interviews
4.4.1. Empirisk
4.4.1.1. indsamle empirisk information
4.4.2. Teoretisk
4.4.2.1. udvikle teori vha. observationer og interview
5. Etik
5.1. informeret samtykke
5.2. fortrolighed
5.3. konsekvenser
5.3.1. risiko for skade af informanten
5.4. pligt-,nytte og dydsetik
5.5. Etisk kometé
5.6. etisk protokol
5.7. Forskerrollen
5.7.1. Videnskablig ansvarlighed
5.7.2. forholdet til interviewpersoner
5.7.3. forskerens uafhængighed
5.7.4. videnskabelige ansvar
5.8. etiske teorier
6. at interviewe er interaktiv forskning
6.1. Hovedformålet
6.1.1. Empirisk, indsamle empirisk information
6.1.2. teoretisk
6.1.2.1. udvikle teori vha. observationer og interview
7. Ontologi og epistemologi
7.1. projektets forskningsspørgsmål
7.2. metodiske fremgangsmåder
7.3. epistemologi
7.3.1. hvad eviden er, hvad vi kan opnå viden om og hvordan bør vi opnå viden
7.4. ontologi
7.4.1. antagelser om virkeligheden, det der er, tingenes væsen. fx der findes en objektiv virkelighed eller der er en subjektiv virkelighed positivisme vs konstruktivisme
7.5. Forklare eller fortolke videnskaben
8. Positivisme
8.1. Et opgør med religion, overtro
8.2. Naturvidenskaben
8.3. objekt/objekt
8.4. ontologiske og epistemologiske realister
8.4.1. der er én virkelighed og den opnåes gennem objektiv viden
8.5. induktionsprincippet
8.5.1. generalisering: mange observationer til teorier
9. Kritisk rationalisme
9.1. Alternativ til positivismen
9.2. arbejder med hypoteser
9.3. deduktiv metode
9.4. falsifikationsprincippet
9.4.1. sandheden er der indtil den falsificeres
9.5. observation - objektivitet
9.6. ideen om en sikker universel viden opgives. videnskab opstår når hypoteser falsificeres.
10. Fænomenologi
10.1. fordomsfri beskrivelse af fænomenerne
10.2. Husserl, 1900 tallet
10.3. i opposition til positivisme og realisme
10.4. erfaringsfilosofi
10.5. undersøge fænomenerne før de indordner sig
10.6. subjekt-subjekt
10.7. intersubjektivitet
10.8. sætter forskerens fordomme i parentes
11. kohærens
11.1. undersøgelsens enkelte dele hænger logisk sammen
12. Hermeneutik
12.1. inspireret af fænomenologien
12.2. forskeren skal ikke sætte sine fordomme i parentes
12.3. fortolker forståelsen af sociale fænomener
12.4. udfordre sine fordomme og danne nye erfaringer
13. marxisme
13.1. kritik af kapitalismen
13.2. marxisme er en realisme men anfægter den måde positivismen indsamler empiri
13.3. abstraktion og strukturanalyse
13.4. analyse af kapitalismen som produktionsmåde.
13.5. arbejderklassens frigørelse i et nyt samfund
13.6. vil altid spørge hvad der ligger bag
14. socialkonstruktivisme og diskursteori
14.1. virkelighedsforståelse skabes gennem sprog og begreber
14.2. diskursive konstruktioner af historisk oprindelse
14.3. tager afstand fra alle fundamentalistiske love - universelle love og materielle strukturer
14.4. viden er viden ud fra et bestemt perspektiv
14.5. viden er historisk og kulturelt bestemt
14.6. forståelse af verden går gennem sproget
14.7. interesserer sig for sammenhængen mellem magt og viden
14.8. diskurs
14.8.1. studerer sproget, gøren, skaben og magt
14.9. dekonstruerer selvfølgelig viden- åbner op for refleksiom og nye erkendelser
14.10. tom ontologi
14.11. epistemologisk syn: alle sandheder er konstruerede
14.12. dekonstruere sandheder og italesætte det historiske. hvilke magtinteresser er der i spil og hvem siger hvilke sandheder.
15. kritiisk realisme
15.1. Ontologisk syn :der findes en reel virkelighed, som er videnskabens opgave at forklare. Dybde - hvad er det der får ting til at ske.
15.2. lukkede og åbne systemer
15.2.1. naturvidenskaben er i lukkede
15.2.2. samfundsvidenskaben er i åbne
15.3. konstruktivistisk epistemologi
15.3.1. generative mekanismer kan ikke kræve at korresponderer med virkeligheden da den er en abstrakt tænkning.