Lancez-Vous. C'est gratuit
ou s'inscrire avec votre adresse e-mail
Kap. 4 og 6 par Mind Map: Kap. 4 og 6

1. Kap. 6

1.1. 6.1 SOR-Modellen

1.1.1. Stimuli

1.1.1.1. En række faktorer i samfundet kan påvirke købsadfærden

1.1.1.1.1. Økonomiske faktorer

1.1.1.1.2. Teknologiske faktorer

1.1.1.1.3. Kulturelle faktorer

1.1.1.1.4. Politiske faktorer

1.1.2. Organisme

1.1.2.1. Blackbox

1.1.2.1.1. For at kunne forstå og arbejde med SOR-modellen må man have indsigt i en række købsadfærdsbegreber og -modeller, som er en del af Organisme og dermed forbrugerens blackbox

1.1.2.1.2. Blackbox'en er et samlet udtryk for en forbrugers tanker og overvejelser i forbindelse med et køb.

1.1.2.1.3. Behov Købemotiver Købstyper Købsadfærdstyper Køberoller Beslutningsprocessen

1.1.3. Respons

1.1.3.1. Ser man på udfaldet af de stimuli en organisme (forbruger) udsættes for, kan det koges ned til, at forbrugeren "køber" eller "ikke køber". Virksomheden forsøger at gennemskue forbrugerens blackbox og så sende relevante stimuli, der medfører, at forbrugeren vælger virksomhedens produkt/mærke.

1.2. 6.2 Behov

1.2.1. en følt mangel (fysisk eller psykisk uligevægt), der kan afhjælpes ved en handling.

1.2.2. Maslows behovspyramide

1.2.3. Behovene skal helst opfyldes i denne rækkefølge, øverst til nederst

1.2.4. Fysiske behov

1.2.5. Behov for tryghed og sikkerhed

1.2.6. Sociale behov

1.2.7. Egobehov

1.2.8. Selvrealisering

1.2.9. Effektivt og latent behov

1.3. 6.3 Købemotiver

1.3.1. Det funktionelle købemotiv

1.3.1.1. Bruger sin fornuft til at vælge produktet

1.3.1.2. Man vælger altså det mærke eller produkt, som passer bedst til situationen og til sin økonomiske og tekniske formåen.

1.3.2. De sociale købemotiver

1.3.2.1. Snobmotivet

1.3.2.1.1. Her er der tale om, at man vælger et mærke eller et produkt for at signalere, at man er anderledes.

1.3.2.2. Bandwagon motivet

1.3.2.2.1. At købe de samme produkter og mærker som flertallet

1.3.2.3. Veblen

1.3.2.3.1. Oftest vælger de dyreste mærke

1.3.2.3.2. Høj pris signalere ofte god kvalitet

1.3.2.4. Thrifty

1.3.2.4.1. Køber ofte billigt eller på tilbud

2. Kap. 4

2.1. 4.2 Konsument- og Producentmarkedet

2.1.1. C2C (Handel mellem private)

2.1.1.1. Consumer to consumer

2.1.1.1.1. Deløkonomi

2.1.2. B2B (Producentmarkedet)

2.1.2.1. Business to Business

2.1.3. B2C (Konsumentmarkedet)

2.1.3.1. Business to Consumer

2.2. 4.3 Konkurrenceidentifikation

2.2.1. Konkurrencetragtmodellen

2.2.1.1. Identificer konkurenternes produkter

2.2.2. Snæver konkurrence

2.2.2.1. Samme produkter

2.2.2.2. Samme Produkt kategori

2.2.2.3. Samme behov

2.2.3. Bred konkurrence

2.2.3.1. Alle produkter

2.2.3.1.1. Budgetkonkurrence

2.3. 4.1 Markedskarekteristik

2.3.1. Et Produkt eller en gruppe af produkter

2.3.2. Udbydere (Virksomheder)

2.3.3. Efterspørgere (Kunder)

2.3.4. Geografisk afgrænset område

2.4. 4.4 Markedsandel og Præferencer

2.4.1. Markedsandelen

2.4.1.1. Hvor stor andel af efterspørgslen på markedet, den enkelte virksomheden har

2.4.2. Præferencer på markedet

2.4.2.1. Heterogent marked

2.4.2.1.1. Kunder foretrækker bestemte udbydere frem for andre

2.4.2.2. Differentieret produkt

2.4.2.2.1. Når forbrugerne ser en forskel i produkterne fra to forskellige udbydere og dermed skaber en præference for en af produkterne

2.4.3. Konkurrenceformer

2.4.3.1. Differentieret Oligopol

2.4.3.1.1. Domineret af få store udbydere (fx. benzin)

2.4.3.2. Monopolistisk konkurrence

2.4.3.2.1. Markedet er domineret af mange små udbydere

2.4.3.3. Monopol

2.4.3.3.1. Hvis der kun er en udbyder på markedet

2.4.3.4. Differentieret duopol

2.4.3.4.1. Hvis markedet er domineret af to udbydere

2.5. 4.5 Konkurrencemæssige positioner

2.5.1. Markedsleder

2.5.1.1. Markedslederen er typisk en stor virksomhed, der har en dominerende stilling

2.5.1.2. først med nye produkter på markedet

2.5.1.3. Udvidelse af totalmarkedet

2.5.1.3.1. Satse på nye brugere (ny målgruppe)

2.5.1.3.2. Tage nye distributionskanaler i anvendelse

2.5.1.3.3. Finde nye brugsmuligheder for produktet

2.5.1.3.4. Få nuværende forbrugere til at øge forbruget

2.5.1.4. Forsvar af markedsandelen

2.5.1.4.1. Løbende produktudvikling

2.5.1.4.2. Effektivisering af distributionssystemet

2.5.1.4.3. Intensiv promotion

2.5.1.5. Udvidelse af markedsandelen

2.5.1.5.1. Aggressiv anvendelse af de 4 P'er over for konkurrenternes kunder

2.5.1.6. Udvidelse af kundeandelen

2.5.1.6.1. Mersalg til nuværende kunder

2.5.1.6.2. Kundeloyalitetsprogrammer

2.5.1.6.3. Opkøb af konkurrenter

2.5.2. Markedsudfordre

2.5.2.1. Angreb på markedslederen

2.5.2.1.1. Frontalt angreb

2.5.2.1.2. Flanke anbreb

2.5.2.2. Angreb på andre konkurrenter

2.5.2.2.1. Ændre marketingmixet for nuværende produkter i forhold til konkurrenterne.

2.5.2.2.2. Satse på områder, hvor konkurrenter er særligt sårbare og ikke har finansielle ressourcer til at reagere.

2.5.3. Markedsfølger

2.5.3.1. Tilpasning

2.5.3.1.1. Sælge en forbedret udgave af konkurrerende produkter

2.5.3.1.2. Anvende andre distributionskanaler end konkurrenternes

2.5.3.1.3. Anden pris (oftest lavere) end konkurrenternes

2.5.3.2. Efterligning

2.5.3.2.1. Mild form for kopiering af konkurrentprodukter (me-too produkter)

2.5.4. Markedsnicher

2.5.4.1. Markedsnichere er virksomheder, der er specialister i at betjene en lille del af markedet sammenlignet med de større konkurrenter

2.5.4.2. Der er en tendens til, at en markedsnicher benytter sig af enten stærkt differentierede produkter til høj pris eller deciderede lavprisprodukter.

2.6. 4.6 Konkurrentanalyse

2.6.1. Konkurrentovervågning

2.6.1.1. Hvilke konkurrenter skal indgå i konkurrentovervågningen?

2.6.1.2. Hvad skal der fokuseres på i konkurrentovervågningen?

2.6.1.3. Oftest dem man er i snæver konkurrence med

2.6.2. Konkurrentanalyse/Ad hoc-analyser

2.6.2.1. Bruges oftest kun en gang

2.6.2.2. Virksomheden ønsker at etablere sig på et nyt marked.

2.6.2.3. Virksomheden er etableret på markedet, men presses af konkurrenterne.

2.6.2.4. Virksomheden oplever, at der er kommet nye konkurrenter.

2.6.3. Konkurrentreaktioner

2.6.3.1. Kan konkurrenten reagere?

2.6.3.1.1. For at vurdere konkurrentreaktionen skal man se nærmere på de tekniske forhold, de økonomiske forhold og de organisatoriske forhold.

2.6.3.2. Vil konkurrenten reagere?

2.6.3.2.1. Hvorvidt konkurrenten vil reagere afhænger af, hvor hårdt konkurrenten føler sig ramt af fremstødet